Vi kan takke en gammel sømand: Lær at forstå DMIs vind-skala

Den britiske admiral Sir Francis Beaufort sørgede for, at vi alle kan tale om vinden i et fælles sprog.

Stormen Knud nåede op på den højeste vindstyrke på Beaufort-skalaen – 12 – som er vindstød af orkanstyrke. (Foto: Scanpix)
Udgivet Opdateret

Det er nok ikke noget, de fleste tænker på i hverdagen, men faktisk er den måde, vi måler vindstyrke på, opfundet for over 200 år siden af en britisk admiral.

Vi, og med vi menes der meteorologerne i blandt andet Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, måler nemlig vind på den skala, som admiralen Sir Francis Beaufort fandt på omkring 1805.

Den gamle Beauforts skala over vindstyrke gik fra 0 til 12 – 12 er det vi i Danmark i dag kalder orkan, og som Beaufort kaldte en vindstyrke, hvor “ingen sejldug overhovedet kan holde,” skriver DMI på deres hjemmeside.

Vindstyrke: Vi gemmer det meste af skalaen væk til daglig

Vindhastighed og vindstyrke

Vindhastighed
Betegnelse for den vandrette hastighed hvormed luftmolekylerne bevæger sig i forhold til omgivelserne. I meteorologiske sammenhænge angives vindhastigheden oftest som en middelværdi over 10 minutter og måles i m/s eller knob (sømil/time). Se også vindstyrke.

Vindstyrke
I modsætning til vindhastighed er vindens “styrke” også afhængig af lufttætheden og således et udtryk for den kraft, som en vindpåvirkning kan udøve. Vindstyrke måles i Beaufort.

Kilde: DMI

I dag bruges Beauforts skala primært, hvor den blev til – på havet. Vi andre måler oftere vinden i meter i sekundet eller med betegnelser som ‘frisk vind’ eller ‘hård kuling’.

Selv om skalaen går fra 0 til 12, er det langt fra hele skalaen der kommer i brug i dagligdagen. For foruden orkan er der faktisk tre forskellige betegnelser for kuling og to forskellige betegnelser for storm med i skalaen.

På DMIs hjemmeside er de forskelle trin på skalaen udstyret med korte beskrivelser af, hvordan vinden påvirker sine omgivelser – både til lands og til søs.

En stiv kuling, der svarer til 7 på Beaufort-skalaen – eller 14-16 meter i sekundet – beskrives eksempelvis på følgende måder: “Større træer bevæger sig – trættende at gå i vinden” og “hvidt skum fra brydende bølger føres i striber i vindens retning.”

Powered by Labrador CMS