Vild brand i rækkehus

En større udrykning blev sendt afsted til branden.

Den større udrykning blev sendt mod Valby til en brand i et rækkehus. Foto: Presse-fotos.dk.
Den større udrykning blev sendt mod Valby til en brand i et rækkehus. Foto: Presse-fotos.dk.
Udgivet Opdateret

Klokken 05.56 indløb en melding om en kraftig brand i Valby hos Hovedstadens Beredskab.

Branden var opstået i et rækkehus på Cæcilievej. Hovedstadens Beredskab oplyste på Twitter, der blev sat ind med en større udrykning.

Samme oplyste, at ilden var i stuen og på 1. sal, men den blev ‘slået ned af røgdykkere’.

Flere af beredskabets køretøjer har igen forladt Cæciliavej, men der vil være brandfolk på stedet et stykke tid endnu.

Ifølge Hovedstadens Beredskab er ingen mennesker kommet til skade ved branden.

Powered by Labrador CMS