Vild med dans-stjerne er blevet far

Mads Vad, der igennem 13 år har været med i Vild med dans, er lige blevet far. Og han nyder det i fulde drag.

Udgivet Opdateret

– Det er fuldstændig vidunderligt!, siger Mads Vad til Kendte.dk, da de får fat i den populære danser.

Det, der er så vidunderligt er, at Mads Vad tirsdag den 14. maj blev far for første gang. Han og konen Nanna blev forældre til en lille dreng.

Glad far

Mads Vad, der er kendt fra sine 13 år i underholdningsprogrammet Vild med dans, nyder lige nu tiden med sin 10-dage gamle søn.

– Man har bare lyst til at ligge med ham hele tiden. Det er så dejligt, siger han.

Den seneste tid har Mads Vad tilbragt hjemme hos sønnen og konen Nana med et enkelte afbræk i denne uge, fordi hans virksomhed VM Dans afholder deres store afdansningsbal lørdag.

Onkel Mads

Det er første gang, at Mads Vad er blevet far, men han har været vant til have børn omkring sig.

– Mine søskende har børn, og jeg har været onkel i 10 år, så jeg har altid været vant til børn. Men at blive far er noget andet. Det var jeg slet ikke klar over, siger Mads Vad grinende.

Hemmeligt navn

Mads Vad fortæller endvidere, at han og Nana er blevet enige om at holde sønnens navn hemmelig lidt endnu.

Men parret har besluttet sig for et navn.

– Vi har vidst, hvad han skulle hedde lige siden den første scanning. Han lignede bare sådan én, siger Mads Vad.

Powered by Labrador CMS