Voldelig tasketyv: Væltede kvinde omkuld
En 43-årig kvinde anmeldte tirsdag et voldsomt tasketyveri i Roskilde
Tirsdag morgen anmeldte en 43-årig kvinde, at hun var blevet udsat for et tasketyveri mandag formiddag.
Hun kom gående ad Motelvej, da to unge, fremmede mænd kom løbende bagfra. De skubbede til kvinden, så hun faldt omkuld. Herefter rev de hendes taske af armen og løb fra stedet med retning mod en nærliggende tankstation. De løb videre ad Astersvej.
Gerningsmændene beskrives som:
A. Mand cirka 18-20 år, mellemøstlig af udseende med almindelig kropsbygning. Han var iført en sort halvlang jakke med hætten trukket op om hovedet og mørke bukser.
B. Mand, cirka 18-20 år, mellemøstlig af udseende med almindelig kropsbygning og sort hår. Han var iført mørke bukser og mørkegrå eller sort hættetrøje med hætten trukket op om hovedet.
Lokal-politiet vil gerne høre fra personer, der har bemærket gerningsmændene i området, eller som kan give oplysninger om deres identitet. Kontakt politiet på telefon 114.