Vrede munke slipper 137 tigre løs i vildt kaos

2000 personer forsøger nu at indfange 137 løse tigre i Thailand. Munke har sluppet dem løs i protest mod, tigrene skal flyttes.

Udgivet Opdateret

Myndigheder bevæbnet med bedøvelsesrifler forsøger stadig at fange snesevis af tigre på et kontroversiel buddhistisk tempel i Thailand, efter at munke angiveligt har sluppet nogle af tigrene løs for at forsinke processen med at flytte dem.

– I går var var det fuldstændig kaos, fortalte direktøren for ‘Wildlife Conservation Office’ ( WCO ), Teunjai Noochdumrong, til CNN tirsdag.

– Da vores dyrlæge-hold ankom , løb der tigre rundt overalt . Det ser ud til, at templet med vilje har lukket tigrene ud og forsøger at forhindre vores arbejde.

‘Tiger Temple’ i Kanchanaburi-provinsen vest for Bangkok, har længe været populært blandt turister, der kunne gå blandt tigrene og tage billeder. Thailands Wildlife Conservation har dog ment, at templets 137 tigre udgjorde en fare for besøgende, og at de blev mishandlet, derfor skulle de fanges ind og flyttes.

Da medarbejdere fra WCO ankom mandag morgen for at fjerne tigrene, nægtede templets embedsmænd dem adgang. Efter en halv dag lykkedes det dog at bedøve de otte af tigrene.

– Nu håber vi at få mere fart på, sagde Noochdumrong til CNN.

Efter de mislykkede forhandlinger med repræsentanter fra Wat Pha Luang Ta Bua Temple, som tiger-templet officielt er kendt som, var det nødvendigt med en ransagningskendelse fra en lokal domstol for at udføre opgaven.

Omkring 2000 personer, herunder dyrlæger, WCO-embedsmænd, politi og det  lokale militær deltager i missionen med at flytte tigrene til et sted i Ratchburi-provinsen.

Suthipong Pakcharoong, underdirektør i Wat Pha Luang Ta Bua Temple Foundation, har fortalt CNN, at templet vil overholde retskendelsen, men flytningen af tigrene vil have en negativ indvirkning på den lokale økonomi.

– Der er intet ulovligt og farligt overhovedet, hvis de gør det her, vil det påvirke turistindustrien, har Pakcharoong sagt. Templet mener selv, det er et fristed for vilde dyr.

– Vi har modtaget klager fra turister, efter de er angrebet af tigrene, mens de var i templet.  Vi havde advaret dem for at få dem til at stoppe med den måde at udstille tigrene på, men de lyttede ikke, har Noochdumrong fortalt til CNN.

Powered by Labrador CMS