Yahya Hassan anholdt for narko-kørsel

Den 20-årige digter, politiker og musiker er blevet anholdt for narkokørsel.

Yahya Hassan er blevet anholdt for narkokørsel tirsdag eftermiddag i Aarhus. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Yahya Hassan er ifølge Ekstra Bladet blevet anholdt for narko-kørsel.

Det oplyser hans advokat til avisen. Det sker efter en længere biljagt, der gik fra Randersvej i det nordlige Aarhus og først sluttede ved Trige.

– Jeg ved ikke så meget om sagen, men jeg skal ind og tale med ham nu, siger Claus Bonnez, der er advokat for Hassan.

Østjyllands Politi har ikke ønsket at bekræfte, at det er Yahya Hassan, der er anholdt, men vil dog sige, at en 20-årig mand er anholdt og sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand.

– Vi begynder eftersættelsen 12.03, og den varer nogle minutter. Det begynder på Randersvej i Aarhus og slutter ved Trige, oplyser vagtchef Jes Frederiksen.

Powered by Labrador CMS