YouSee advarer kunderne: Det gælder dit MitID

Du skal virkelig passe på dit MitID

YouSee
De fleste cyberangreb rammer dit MitID
Offentliggjort

Cybertruslerne er rykket helt ind i de danske hjem. 

Nye tal viser, at private husstande i stigende grad er mål for avancerede digitale angreb, og konsekvenserne kan blive alvorlige, hvis man ikke er opmærksom. 

Nu går YouSee offentligt ud med en klar advarsel til kunderne, særligt når det gælder brugen af MitID.

Angrebene rammer tættere end før

YouSee har for første gang analyseret sikkerhedsdata fra mere end en halv million danske hjem. 

Tallene viser, at selskabets routere i gennemsnit har blokeret over 650 angrebsforsøg pr. husstand i løbet af det seneste år. 

Det vidner om en trussel, der ikke længere kun rammer store virksomheder, men helt almindelige familier.

Ifølge YouSee er angrebene blevet mere sofistikerede og i høj grad automatiserede. 

“Kunstig intelligens spiller en stadig større rolle i de skadelige indhold, som vores routere blokerer for,” siger Christian Morgan, administrerende direktør i YouSee.

Dit MitID er særligt attraktivt

Formålet med angrebene er ofte økonomisk. 

Kriminelle forsøger at narre sig adgang til bankoplysninger og digitale identiteter som MitID. 

Lykkes det, kan konsekvenserne være både dyre og langvarige. 

Phishingbeskeder og falske login sider ligner i dag de ægte så meget, at mange bliver snydt uden at opdage det.

Smarte hjem øger risikoen

Samtidig bliver hjemmene mere digitale. 

Ifølge YouSee har hver husstand i gennemsnit over 12 enheder koblet på nettet. 

Får kriminelle adgang til én enhed, kan de bevæge sig videre i netværket og opsnappe følsomme data.

YouSee opfordrer derfor kunderne til aldrig at dele MitID, være skeptiske over for links og holde deres netværk opdateret. 

En lille uopmærksomhed kan i dag være nok til at åbne døren for alvorligt misbrug.

Powered by Labrador CMS