Flere penge på vej til dig

Som følge af prisstigninger tredobles pulje til julehjælp fra 5 millioner kroner til 15 millioner kroner

Udgivet Opdateret

Regeringen og et bredt politisk flertal har besluttet at tredoble den pulje, som organisationer uddeler i julehjælp til udsatte familier på grund af prisstigningerne.

Puljen for 2022 stiger dermed fra 5 millioner kroner til 15 millioner kroner.

Det skriver Social- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Svært for mange

- Julen kan være svær for økonomisk klemte familier. Med de stigende priser i år kan det synes helt uoverskueligt også at skulle have råd til juleand og gaver, siger social- og ældreminister Astrid Krag (S) i meddelelsen.

Her ses Frelsens Hær uddele julehjælp i 2021.
Her ses Frelsens Hær uddele julehjælp i 2021.

- Julehjælpen er en målrettet hjælpende hånd til udsatte familier, der får mulighed for at give deres børn en jul som klassekammeraterne med en gave under træet og julemad, der er bare lidt ud over det sædvanlige, siger Astrid Krag.

Powered by Labrador CMS