Rund fødselar amok med machete

En 40-års fødselsdag gik helt skævt for både gæst og fødselar

Det tog en noget farlig drejning, da en mand holdt sin 40-års fødselsdag. Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

En fødselsdagsfest tog lørdag en skarp drejning i den knap så festlige retning.

I Næstved ville en 40-årig mand fejre sin fødselsdag, og under et drikkelag blev fødselaren uvenner med en af sine gæster – også en 40-årig mand.

Det betød, at han trak en machete og huggede den i gæstens arm.

Angreb politi og ambulancefolk

Men volden stoppede ikke her. For da betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi trådte til for at hjælpe, blev de også angrebet.

Det var dog ikke fødselaren der angreb men derimod gæsten, der havde fået stiksår med macheten. Derfor måtte han transporteres til operation på sygehuset i håndjern, mens han slog, sparkede og spyttede på både politi og ambulance personale.

Fødselaren fik en sigtelse for kvalificeret vold i fødselsdagsgave af betjentene, mens gæsten måtte tage sig til takke med en stribe sigtelser for vold og trusler mod tjenestemænd.

Powered by Labrador CMS