Vraget minister føler sig forbigået

Louise Schack Elholms (V) ægteskab med politisk ordfører betød, hun ikke blev finansordfører, mener hun.

Udgivet Opdateret

Tidligere Venstre-minister Louise Schack Elholm mener, at hendes ægteskab med politisk ordfører Torsten Schack Pedersen (V) har betydet, at hun ikke blev partiets nye finansordfører fredag.

Hun langer ud efter Venstres gruppeledelse i et interview med Politiken.

- Jeg kan forstå, at det er et problem, at jeg er gift med en, der også har en fremtrædende post i folketingsgruppen.

Ked af det

- Og det er jeg selvfølgelig ked af, for jeg synes, man skal måle folk på deres kompetencer, deres arbejdsevne og deres kvalitet, og ikke på, hvem man er gift med, siger Louise Schack Elholm til Politiken.

Da Venstre-formand Troels Lund Poulsen for tre uger siden lavede en mindre rokade blandt sine Venstre-ministre, gik det ud over Louise Schack Elholm, der blev vraget som kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde.

Hun fortæller til Politiken, at hun herefter ønskede at blive Venstres finansordfører. Posten gik dog i stedet til den anden vragede minister, Marie Bjerre, mens Louise Schack Elholm blev ny erhvervsordfører.

Louise Schack Elholm langer i et interview med Politiken ud efter Venstres gruppeledelse på Christiansborg. (Arkivfoto).

Gik til en anden

Da Marie Bjerre en uge senere så blev genindsat som ligestilling- og digitaliseringsminister, ønskede Louise Schack Elholm igen at blive finansordfører.

Men fredag måtte hun se den post gå til partifællen Hans Andersen. I stedet fik hun tilføjet Grønland og Færøerne til sine ordførerskaber.

Louise Schack Elholm siger til Politiken, at hun har fået det indtryk, at det har ligget hende til last, at hendes mand blev politisk ordfører i forbindelse med den første ministerrokade.

Hun uddyber ikke over for avisen, hvordan hun har fået det indtryk.

Må stå for hendes regning

Venstres gruppeformand, Lars Christian Lilleholt, siger i en skriftlig kommentar, at han er "ked af, at Louise Schack Elholm ser sådan på det".

Hendes udtalelser "må stå for hendes egen regning", lyder det videre.

REGERINGEN METTE FREDERIKSEN II

* Statsminister: Mette Frederiksen (S).

* Vicestatsminister og forsvarsminister: Jakob Ellemann-Jensen (V).

* Udenrigsminister: Lars Løkke Rasmussen (M).

* Finansminister: Nicolai Wammen (S).

* Økonomiminister: Troels Lund Poulsen (V).

* Indenrigs- og sundhedsminister: Sophie Løhde (V).

* Justitsminister: Peter Hummelgaard (S).

* Kulturminister: Jakob Engel-Schmidt (M).

* Erhvervsminister: Morten Bødskov (S).

* Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik: Dan Jørgensen (S).

* Miljøminister: Magnus Heunicke (S).

* Social- og boligminister: Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

* Beskæftigelsesminister: Ane Halsboe-Jørgensen (S).

* Børne- og undervisningsminister: Mattias Tesfaye (S).

* Udlændinge- og integrationsminister: Kaare Dybvad Bek (S).

* Skatteminister: Jeppe Bruus (S).

* Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri: Jacob Jensen (V).

* Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde: Louise Schack Elholm (V).

* Transportminister: Thomas Danielsen (V).

* Uddannelses- og forskningsminister: Christina Egelund (M).

* Digitaliseringsminister og minister for ligestilling: Marie Bjerre (V).

* Ældreminister: Mette Kierkegaard (M).

* Klima-, energi- og forsyningsminister: Lars Aagaard (M).

Kilde: Ritzau

- Der var flere kandidater til posten som2 finansordfører, men det var en enig gruppebestyrelse, der indstillede, at Hans Andersen skulle overtage posten som finansordfører for Venstre.

- Han er bedst

- Hans Andersen blev vurderet til at være den bedst kvalificerede til opgaven, siger Lars Christian Lilleholt.

Louise Schack Elholm har siddet i Folketinget for Venstre siden 2007.

Powered by Labrador CMS