Disse skal føre Danmark til sejr

Martin Braithwaite starter blandt andet inde for det danske landshold for første gang i 281 dage

Udgivet Opdateret

Barcelona-spilleren Martin Braithwaite får chancen fra start, når Danmark møder Østrig på udebane i Nations League mandag aften.

Helten fra i fredags bænket

Der er til gengæld ikke blevet plads til den ellers brandvarme Andreas Cornelius, der blev skiftet ind og scorede to gange, da Danmark i fredags vendte 0-1 til 2-1 mod de franske verdensmestre på Stade de France. 

Han starter atter på bænken.

Eriksen på toppen

I frontkæden får Braithwaite selskab af Yussuf Poulsen og Christian Eriksen, der ligger på hver sin side af Braithwaite.

I alt er fire spillere nye i Danmarks startopstilling mod Østrig sammenlignet med holdet, der slog Frankrig i fredags. Foruden Braithwaite er der tale om Yussuf Poulsen, Mathias Jensen og Rasmus Nissen Kristensen.

Sådan starter Danmark:

Danmarks startopstilling ser ud på følgende måde i formationen (3-4-3).

Kasper Schmeichel - Joachim Andersen, Jannik Vestergaard, Victor Nelsson - Rasmus Nissen Kristensen, Mathias Jensen, Pierre-Emile Højbjerg, Joakim Mæhle - Yussuf Poulsen, Martin Braithwaite, Christian Eriksen.

Der er kampstart klokken 20.45. Kampen spilles på Ernst-Happel Stadion i Wien.

Powered by Labrador CMS