Dansker dræbt i Ukraine

En dansk mand midt i tyverne er dræbt i forbindelse med et russisk raketangreb i Ukraine 29. september

Udgivet Opdateret

.

En dansker, der arbejde som frivillig på ukrainsk side i krigen mod Rusland, er død.

Manden, der er midt i tyverne, blev dræbt i forbindelse med et russisk missilangreb.

Det er den ukrainsk-ortodokse kirke i Danmark, der fortæller om dødsfaldet på sin hjemmeside.

Den dræbte arbejdede som paramediciner og ambulancefører.

Kirke bekræfter

- Han gjorde, hvad han mente var det rigtige. Lige fra at køre ambulancer og transportere andet medicinsk udstyr til at redde liv på de farligste frontlinjer, hedder det i mindeopslaget på siden. 

Oplysningen bekræftes af Daniel Ebert, der er andenpræst ved den katolske Sankt Ansgars Kirke i København.

Han døbte den dræbte inden afgangen til Ukraine og er i forbindelse med den dræbtes familie.

KORT OM KONFLIKTEN

Konflikten i Ukraine foregår på forskellige niveauer: mellem grupperinger internt i Ukraine; mellem ukrainske myndigheder og Rusland; og mellem NATO og Rusland.

Det er en konflikt om landområder, magt og sikkerhed, hvor spørgsmål knyttet til historie, identitet og folkeret er vigtige.

Kilde: Globalis.dk

Der vil blive afholdt en messe for den dræbte fredag klokken 11 i Sankt Ansgars Kirke.

Powered by Labrador CMS