Derfor kan benzinpriserne falde

Presset på olieprisen kan lette, efter Opec og Saudi-Arabien meddeler, at de øger produktionen af olie

Udgivet Opdateret

Når to saudiske delegationer senere på måneden kommer til USA, ventes det at markere en opblødning i forholdet mellem de to lande.

Ikke mindst efter De Olieeksporterende Landes Organisation (Opec) for få dage siden meddelte, at de vil øge produktionen af olie.

Prisen kan falde

Opec's beslutning kan føre til faldende benzinpriser i USA og resten af verden oven på længere tids stigende priser som følge af krigen i Ukraine.

Forholdet mellem USA og Saudi-Arabien har været anstrengt, efter saudiske agenter i 2018 dræbte og parterede den saudiske kritiker Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i den tyrkiske storby Istanbul.

Præsident Joe Biden omtalte indtil for nylig den saudiske kronprins, Mohammad bin Salman, som en "paria" for hans rolle i forbrydelsen.

Biden har ændret signal

Men fredag ændrede den amerikanske præsident signal. Kilder tæt på ham sagde, at han besøger Saudi-Arabien i slutningen af juni.

- Hør engang, jeg ændrer ikke mit syn på menneskerettigheder, men som præsident for USA er det mit job af bringe fred, og hvis jeg kan gøre det, så er det, hvad jeg vil forsøge at gøre, sagde han om rejsen.

Den vil ligge i forlængelse af præsidentens rundrejse til Europa og Israel.

Hylder beslutning

Som i Europa er prisen på benzin skudt voldsomt i vejret i USA. 

Biden hyldede derfor Opec's beslutning om at øge produktionen af olie hen over sommeren. Saudi-Arabien er det dominerende land i organisationen.

15. juni kommer en saudiske erhvervsdelegation til USA anført af handelsminister Majid bin Abdullah al-Qasabi. 

Den følges af en ny erhvervsdelegation to uger senere, oplyser kilder i det arabiske olieland.

17,39 kroner for en liter blyfri benzin lød prisen på hos Shell Express og Circle K i Randers i mandags. Pinsesøndag er prisen mange steder en krone højere. Men nu rører de olieeksporterende lande på sig, mens krigen i Ukraine fortsat raser. Opec og Saudi-Arabien vil øge produktionen af olie. Det vil kunne få få prisen på benzin til at falde.
17,39 kroner for en liter blyfri benzin lød prisen på hos Shell Express og Circle K i Randers i mandags. Pinsesøndag er prisen mange steder en krone højere. Men nu rører de olieeksporterende lande på sig, mens krigen i Ukraine fortsat raser. Opec og Saudi-Arabien vil øge produktionen af olie. Det vil kunne få få prisen på benzin til at falde.
Powered by Labrador CMS