UDLAND:

Drama på sygehus - kvinde skudt

En kvinde havde en pistol med løst krudt med sig, da hun barrikaderede sig på et tysk hospital mandag

Udgivet Opdateret

Gidselsituation på hospital i Aachen

En 65-årig kvinde barrikaderede sig og truede personalet på et hospital i Aachen, Tyskland.

Kvinden blev alvorligt såret af politiets skud under en indsats fra en særlig taktisk enhed.

Hændelsen førte til evakuering af intensivpatienter og påvirkede næsten 400 patienter og ansatte.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Politiet har mandag aften overmandet en kvinde, der i timevis havde barrikaderet sig og truet personalet på et hospital i Aachen i det vestlige Tyskland.

Den 65-årige kvinde blev alvorligt såret af skud fra politiet under en aktion fra politiets særlige taktiske enhed.

- Da kvinden ikke svarede, da der blev talt til hende, brugte politibetjentene deres skydevåben til at sætte en stopper for den farlige situation, lyder det i en udtalelse fra politiet.

En journalist fra dpa, som er på stedet, siger, at en kvinde er blevet kørt ud af hospitalet på en båre og ind i en ambulance.

Det formodes ikke, at andre er blevet såret under hændelsen.

Efter seks timer

Politiet gik ind på hospitalet for at pågribe kvinden omkring klokken 23.00, omkring seks timer efter at hændelsen startede.

Politiet siger, at det mener, at kvinde, der bor i den nærliggende by Eschweiler, havde planer om at tage sit eget liv.

Hun havde en pistol med løst krudt med sig og truede ansatte ved en fysioterapeutpraksis inde i på hospitalet, oplyser politiet.

Politiet i Aachen siger, at det efterforsker, hvorvidt der er en sammenhæng mellem en brand, der ødelagde en lejlighed i Eschweiler tidligere mandag.

Politiet var i timevis til stede ved et hospital i Aachen, hvor en kvinde havde barrikaderet sig, inden de fik overmandet kvinden.

Ingen kom til skade i den hændelse.

Kunne ses røg

Der er fortsat meget, der ikke vides om, hvordan hændelsen på hospitalet udfoldede sig.

Myndighederne siger dog, at der først blev slået alarm, da redningstjenesten fik at vide, at der var udbrudt en brand på hospitalet omkring klokken 17.00 mandag.

Der kunne ses røg fra bygningen.

Det er fortsat uvist, hvad der forårsagede branden, der blev slukket senere på aftenen. 

Den tyske avis Bild skriver, at kvinden tændte for pyroteknik inde på hospitalet.

Næsten 400 patienter og ansatte var inde på hospitalet under hændelsen.

Fire personer, der fik behandling på en intensivafdeling, blev bragt til andre hospitaler, mens 270 andre patienter blev på hospitalet.

Powered by Labrador CMS