Far dræbte to døtre og sit barnebarn 

Den ene kvinde var ansat i politiet

Udgivet Opdateret

Opdatering 19.47: Ifølge vg.no er der tale om, at en far har dræbt sine to døtre og et barnebarn

Fire personer er tirsdag fundet døde i et røgfyldt hus i kommunen Nes uden for Oslo.

Politiet oplyser tirsdag aften, at der er tale om to kvinder, et barn og mand. Man antager, at manden har dræbt de tre andre og efterfølgende taget sit eget liv.

I familie

De fire var i familie med hinanden, lød det lidt tidligere fra politiet, og den ene af de døde var en kvinde ansat i politiet.

Området omkring huset i Nes nordøst for Oslo blev afspærret tirsdag middag. Indenfor fandt mand fire døde, og politiet antager, at er tale om drab og selvmord.

Politiinspektør Grete Metlid siger tirsdag aften, at der "ingen partnerrelation er mellem den formodede gerningsmand og ofrene".

Hvad er motivet

Der er endnu ikke fastslået et motiv.

- Det er for tidligt at slå fast, men det ser ud som drab og selvmord, lød det lidt tidligere fra distriktets politimester, Cecilie Lilaas-Skaari.

- Alle de fire er i familie. En af de dræbte var ansat i Øst politidistrikt. Dette er en tragisk hændelse, som berører os alle.

- Det er en tung dag for Øst politidistrikt, som har mistet en kær kollega. Men vi tænker selvfølgelig allermest på hendes nærmeste, sagde hun.

Stor styrke

Lilaas-Skaari ville ikke oplyse noget om alder og køn på de fire døde. De boede alle i Nes kommune.

Politiet rykkede ud med en større styrke, da alarmen gik tirsdag kort før middag om et røgfyldt hus.

- Vi rykker ud til en melding om en alvorlig hændelse. Boligen, vi ankom til, var røgfyldt. Vi har hentet fire personer ud, de er bekræftet døde, forklarede politiets indsatsleder, Magnus Hovelsrud Andersen, kort efter.

Tale om drab

Det fik straks politiet til at efterforske sagen som drab.

Samtidig gik politiet ud med oplysninger om, at folk i området ikke skulle være ængstelige for at bevæge sig ud.

Powered by Labrador CMS