MENNESKEJAGT I TYSKLAND:

Farlig og på flugt

10-årig pige alvorligt knivsåret

Offentliggjort Sidst opdateret

I Tyskland er en menneskejagt i gang torsdag formiddag.

Betjente fra delstaten Rheinland-Pfalz jager den 22-årige Jason-Anthony Bonje efter et alvorligt knivoverfald på en kun tiårig pige i byen Kaiserslautern.

Det skriver bild.de.

Jason-Anthony Bonje betegnes som "farlig og på flugt".

I familie med hinanden

Den tiårige pige blev stukket flere gange med kniv natten til torsdag.

Jason-Anthony Bonje og pigen er i familie med hinanden, uden at politiet har oplyst nøjagtigt hvordan.

Det er politiets opfattelse, at Jason-Anthony Bonje havde til hensigt at dræbe pigen.

Jason-Anthony Bonje, der kommer fra den lille tyske by Schallodenbach i Rheinland-Pfalz, jages af tysk politi.

- Kontakt ham ikke!

Pigen ligger nu svært knivsåret på hospitalet, men skal være uden for livsfare.

Motivet til det bestialske overfald kendes ikke.

De tyske myndigheder udelukker ikke, at han manden er psykisk ustabil og kan udgøre en fare for andre.

- Hvis man ser ham, skal man straks ringe til politiet. Kontakt ham ikke!, lyder det i en advarsel fra tysk politi.

Powered by Labrador CMS