Fem unge dræbt i ulykke
Yderligere tre behandles fortsat - de er dog uden for livsfare
Fem unge mennesker har mistet livet i en bilulykke i Dundalk, Irland.
Ulykken skete lørdag aften, da to biller kolliderede med hinanden.
Tre andre - to mænd og en kvinde - bliver behandlet for ikke-livstruende skader.
Dybeste medfølelse
De omkomne er Chloe McGee, 23, Shay Duffy, 21, Alan McCluskey, 23, Dylan Commins, 23, og Chloe Hipson, 21.
Det skriver BBC.
Charlie Armstrong, politiinspektør fra gardaí (Irsk politi) udtryker sin dybeste medfølelse med de berørte familier og roser de første, der ankom til ulykkesstedet, for deres professionalisme under svære forhold.
Følelsesløs og chokeret
- Denne tragedie med tabet af fem unge voksne vil have en dyb indvirkning på familier og lokalsamfund i Carrickmacross, Dromconrath og Skotland, fortæller Armstrong i en udtalelse på gerningsstedet.
Micheál Martin, den irske premierminister, udtaler at han er "følelsesløs og chokeret over den forfærdelige trafikulykke".
"Vores tanker og bønner er med familierne og vennerne til disse unge mennesker, og de sårede."