Flere åbner som feriemål

Her kan det blive lettere at tage på ferie

Flere lande bliver nu lettere at holde ferie i
Flere lande bliver nu lettere at holde ferie i
Udgivet Opdateret

Fire lande er nu blevet grønne i rejsevejledningen og derfor lige så sikre at være i som Danmark. 

Det skriver Udenrigsministeriet på sin hjemmeside.

Der er tale om landene: Letland, Nederlandene, Estland og Ungarn.

Og selvom Spanien fortsat er gul, så er regionerne Navarra og Baskerlandet blevet grønne.

Reglerne har dermed været gældende siden lørdag den 3. juli kl. 16.

Farver i rejsevejledningen

Hvis dit rejsemål er grønt, opfordrer vi dig til at bruge din sunde fornuft og være opmærksom på samme måde, som du ville være det i Danmark.

Hvis dit rejsemål er gult, skal du være ekstra forsigtig fx ift. smitterisiko med coronavirus og være opmærksom på din personlige sikkerhed og huske at holde dig opdateret.

Hvis dit rejsemål er skraveret orange, bør du undersøge om rejsen er mulig. Trods begrænset risiko for smitte med coronavirus fraråder vi alle ikke-nødvendige rejser pga. landets betydelige indrejserestriktioner, da de gør det vanskeligt eller umuligt at gennemføre en ferie for danske turister. Der kan dog være undtagelser for fx erhvervsrejsende og færdigvaccinerede.

Hvis dit rejsemål er orange, bør du overveje om rejsen er nødvendig. Vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser, når risiciene forbundet med rejsen kan være alvorlige. Erhvervsrejser er nødvendige rejser. Nødvendige rejser kan desuden være eksempelvis presserende familiebesøg og nødvendige ærinder som fx deltagelse i begravelse, fødsel eller retssag.

Hvis dit rejsemål er rødt, bør du ikke rejse. Vi fraråder således alle rejser til dette rejsemål. Hvis du alligevel tager afsted, opfordrer vi dig til at søge professionel sikkerhedsrådgivning.

Kilde: Udenrigsministeriet
Powered by Labrador CMS