Forbereder sig på atomvåben

Rusland hævder, at Nato er ved at forberede sig på scenarier, hvor alliancen kan bruge atomvåben mod Rusland

Udgivet Opdateret

Den vestlige forsvarsalliance Nato forbereder sig på scenarier, hvor det kan bruge atomvåben, og specifikt scenarier, hvor det kan bruge atomvåben mod Rusland.

Det hævder det russiske forsvarsministeriums viceforsvarsminister med ansvar for udenrigsanliggender, Mikhail Galuzin, over for det russiske nyhedsbureau Tass.

Over for nyhedsbureauet siger han, at "Nato øver sig i såkaldte fælles nuklearmissioner".

- Det betyder, at ikke-nukleare medlemsstater er involveret i den militære planlægning af brug af atomvåben, og at deres eksperter er oplært i at bruge amerikanske atomvåben, siger Mikhail Galuzin.

- I øvrigt skal alliancens øvelser planlægge scenarier, hvor dets atomvåben bliver brugt mod vores land.

Atomvåben til Belarus

Rusland begyndte i juni at opbevare en mængde atomvåben i nabolandet Belarus.

Aleksandr Lukasjenko, Belarus' præsident, har ligesom sit russiske modstykke Vladimir Putin gentagne gange beskyldt vestlige lande for at forsøge at "ødelægge" sit land og hævder, at beholdningen af atomvåben er et nødvendigt skridt for at afskrække aggressioner.

Mikhail Galuzin hævder, at Vesten er ved at forberede sig på et scenarie, hvor det kan angribe Rusland med atomvåben. (Arkivfoto).
Mikhail Galuzin hævder, at Vesten er ved at forberede sig på et scenarie, hvor det kan angribe Rusland med atomvåben. (Arkivfoto).

Putin har desuden adskillige gange siden invasionen af Ukraine truet med at bruge Ruslands store arsenal af atomvåben, hvis nogen skulle kunne finde på at krænke russisk territorium.

Atomtruslen fra Rusland er reel

Joe Biden, USA's præsident og en af Nato's mest toneangivende personer, har sagt, at atomtruslen fra Rusland "er reel".

Den amerikanske regering har gentagne gange understreget, at den ikke føler et behov for demonstrere sine egne nukleare evner over for Rusland, og at der desuden ikke er nogen umiddelbare tegn på, at Rusland har planer om at benytte atomvåben.

Little Boy og Fat Man

Få her fakta om bomberne, der dræbte hundredtusinder:

* USA smed den første atombombe i krig, Little Boy, over Hiroshima klokken 08.15 den 6. august i 1945.

* Formålet var at få Japan til at overgive sig i Anden Verdenskrig.

* B-29 bombeflyet “Enola Gay” udløste den 4,5 ton tunge bombe. Flyet var opkaldt efter moren til flyets pilot.

* Hiroshima var en vigtig industriby og militært center.

* Efter angrebet fik Japan tre dage til at overgive sig. Der kom ingen reaktion.

* USA smed en ny atombombe, Fat Man, over havnebyen Nagasaki 9. august.

* 15. august 1945 kapitulerede den japanske regering, og Anden Verdenskrig endte.

* Dødstallene fra bomberne anslås til omkring 140.000 i Hiroshima og 74.000 i Nagasaki.

Kilder: Den Store Danske, magasinet Historie, AFP.

Powered by Labrador CMS