Genforenet efter 11 år

Pludselig lå hans tænder i postkassen - dem havde han tabt for 11 år siden

En brite mistede sin tandprotese under en våd aften i Spanien i 2011, men har fået tænderne tilbage 11 år efter. (Arkivfoto).
En brite mistede sin tandprotese under en våd aften i Spanien i 2011, men har fået tænderne tilbage 11 år efter. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

En brite fik sig en glædelig overraskelse, da han for nylig fandt et sæt forlorne tænder i sin postkasse.

Tænderne var nemlig de selvsamme, som han mistede 11 år tidligere under en festlig aften i Benidorm på Spaniens østkyst.

Det skriver BBC.

63-årige Paul Bishop mistede sin tandprotese i 2011.

Han havde tilsyneladende fået for meget cider at drikke og den store mængde alkohol gjorde, at han skulle kaste op.

- Da vi gik videre til næste bar, spurgte min ven mig, hvor mine tænder var, siger han.

Bishop og vennen ledte grundigt efter tænderne, men uden held.

Fundet via dna

For nylig dukkede de dog op med posten i Bishops hjem.

Tænderne var blevet fundet, og via dna havde spanske myndigheder fundet frem til Bishop og hans adresse.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt han agter at tage dem i brug igen eller hvorfor de spanske myndigheder havde Paul Bishops dna.

Powered by Labrador CMS