I kritisk tilstand efter ulykke i swimmingpool

Håret sad fast i lampe under vandet

Udgivet Opdateret

En 11-årig pige fra Arizona i USA svæver mellem liv og død efter en ulykke i en swimmingpool søndag.

Ulykken skete, da pigen spillede vand-volleyball med venner.

Det skriver insideedition.com.

På et tidspunkt opdagede en af vennerne, at det var længe siden, de havde set hende i bassinet.

En anden så hende ligge livløs nede på bunden og sprang i og fik pigen bjærget.

Hun var klinisk død og druknet, da hun blev lagt på bassinkanten.

Forsøgte genoplivning

Tilkaldt ambulancemandskab forsøgte at genoplive pigen.

Bevidstløs men med puls blev hun hastet på hospitalet.

Her fra lød meldingen onsdag, at pigen stadig var i livsfare.

Glimrende svømmer

Politi på stedet havde fået at vide af pigens venner, at hun var en glimrende svømmer.

Årsagen til, at hun blev fundet livløs i vandet var, at hendes lange hår sad ubehjælpsomt fast i en af lamperne i poolen under vandoverfladen.

Og selv om pigen kæmpede for at komme fri, sad hun fast dernede og havde til sidst ikke mere ilt tilbage. 

Powered by Labrador CMS