Nu truer Putin med dette

Kalder vestens reaktion for dum

Udgivet Opdateret

Ruslands præsident, Vladimir Putin, truer med at mindske olieproduktionen, efter at en række vestlige lande er blevet enige om at indføre et prisloft på 60 dollar for en tønde russisk olie.

Det siger han ifølge Reuters på et pressemøde under et topmøde i Kirgisistan.

Han kalder det vestlige prisloft "dumt" og siger, at Rusland ikke vil sælge olie til de lande, der støtter prisloftet.

- Jeg har allerede sagt, at vi simpelthen ikke vil sælge til de lande, der tager sådanne beslutninger, siger Putin.

- Vi vil måske overveje endda muligvis at reducere produktionen om nødvendigt, lyder det videre fra den russiske præsident.

Ingen løsning

Han tilføjer dog, at Rusland har en produktionsaftale med de øvrige medlemmer af Organisationen for Olieeksporterende Lande (Opec). Et så drastisk skridt er derfor stadig kun en mulighed.

- Vi overvejer det, men der er ingen løsninger endnu, siger Putin.

Han tilføjer, at der vil komme flere detaljer i et dekret fra ham i løbet af de kommende dage.

Verdens næststørste

Rusland er verdens næststørste eksportør af olie. Kun Saudi-Arabien sælger mere olie til udlandet.

Rusland er den største eksportør af gas.

Putin siger videre, at prisloftet ikke vil føre til, at Rusland taber penge.

De 60 dollar, som prisloftet lyder på, stemmer nogenlunde overens med det prisniveau, Rusland på nuværende tidspunkt sælger sin olie for, siger Putin.

Ruslands præsident Vladimir Putin truer med at drosle olieproduktionen ned - vil ikke sælge til lande, der støtter vestens prisloft på 60 dollar pr. tønde olie.
Ruslands præsident Vladimir Putin truer med at drosle olieproduktionen ned - vil ikke sælge til lande, der støtter vestens prisloft på 60 dollar pr. tønde olie.

Vladimir Putin

Navn: Vladimir Vladimirovitj Putin.

Født: 7. oktober 1952.

Fødested: Leningrad (nu Sankt Petersborg), Rusland.

Søn af: Fabriksarbejder Vladimir Putin og Maria Putin.

Nationalitet: Russisk.

Uddannelse: Jura ved Leningrad Universitet 1975.

Civilstand: Skilt. Gift med Ludmila Shkrebneva Putin fra 1983 til 2014.

Fritidsinteresser: Judo. Har det sorte bælte.

Kilde: Ritzau
Powered by Labrador CMS