Putin forsøgt dræbt

Putin udsat for attentatforsøg

Udgivet Opdateret

Ruslands præsident, Vladimir Putin, var angiveligt udsat for et attentatforsøg for omkring to måneder siden.

Det siger Kyrylo Budanov, der er efterretningschef i Ukraines forsvarsministerium, i et interview med avisen Ukrainske Pravda.

Angiveligt har Ruslands præsident, Vladimir Putin, været udsat for et attentatforsøg, efter at han havde sendt russiske soldater ind over grænsen til Ukraine. Det hævder i hvert fald Ukraines militære efterretningschef.

- Der var et forsøg på at dræbe Putin. Det siges, at han endda blev angrebet af repræsentanter for Kaukasus for ikke så længe siden, siger spionchefen.

- Det var absolut et fejlslagent forsøg, men det skete virkelig. Det var omkring to måneder siden.

Budanov tilføjer, at det er oplysninger, der ikke før har været offentliggjort.

- Jeg gentager, attentatforsøget slog fejl. Det har ikke været offentligt fremme, men det fandt sted, siger han til den ukrainske avis.

Det har ikke været muligt at få oplysningerne verificeret.

Powered by Labrador CMS