Sådan har de det i dag

Tvillingerne blev skilt fra hinanden for et år siden

Udgivet

For et år siden blev de såkaldte Finley tvillinger skilt fra hinanden. De siamesiske tvillinger hang sammen ved fødslen fra brystkassen og ned.  

De havde kun en fælles lever.

50 eksperter

Men for præcis et år siden gik mere end 50 læger, sygeplejersker og andre eksperter i gang med at adskille de sammenvoksede børn i en yderst risikabel operation.

De to søstre AmieLynn og JamieLynn blev skilt fra hinanden for et år siden efter en langvarig operation.

Tog 11 timer

Operationen fandt sted på Cook Children's Medical Center i Fort Worth, Texas.

Ifølge CBS programmet Good Morning America tog operationen hele 11 timer.

- Alle sammenvoksede børn har en forskellig anatomi, fortæller lægen Jose Iglesias. 

Men efter en del helbredsproblemer med blandt andet hjertet, er de to piger for længst kommet hjem.

Løber glade rundt

Og - nu kommer den gode nyhed: De har det godt. Begge piger løber glade rundt - helt uafhængige af hinanden.

- Jeg håber bare, at de altid vil holde sammen, være tætte, være søstre. Det siger jeg til dem hele tiden, lyder det fra faderen James Finley.

Powered by Labrador CMS