Seks køer dræbt af lyn 

Havde søgt ly for regn

Offentliggjort

Seks køer er blevet dræbt af et lyn på en gård i Kålaboda i Västerbotten langt oppe i det i østlige Sverige.

Det skriver svt.se.

På samme måde som Danmark har Sverige i den seneste uges tid været ramt af uvejr.

Det var fredag morgen, at de seks dyr blev fundet døde af deres ejer, bonden Ingrid Sundbom.

Søgte ly for regnen

De havde søgt ly for regnen under et træ og var blevet dræbt, da lynet slog ned i træet. 

– Det var seks drægtige kvier, som alle skulle have kælvet i efteråret. Nu kommer der ingen kalve eller mælk fra dem, siger en trist Ingrid Sundbom til SVT.

De døde køer bliver nu sendt til destruktion.

Powered by Labrador CMS