Skrækkelig sygdom i EU-land

To personer i det østeuropæiske land Rumænien er blevet indlagt på hospitalet med symptomer på spedalskhed

Offentliggjort Sidst opdateret

Spedalskhed registreret i Rumænien

For første gang i over 40 år er der registreret tilfælde af spedalskhed i Rumænien, hvor to massører på en spa i Cluj er blevet smittet.

De smittede er indonesiske statsborgere, og sundhedsministeriet har bekræftet, at de er indlagt og i behandling, mens spafaciliteten er midlertidigt lukket.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

For første gang i over 40 år er der registreret spedalskhed i Rumænien.

Det oplyser nyhedsbureauet Reuters.

To massører, der arbejder på en spa i byen Cluj i den nordvestlige del af landet, er blevet smittet af sygdommen.

Derudover er yderligere to personer blevet indkaldt til test.

De to personer, der er bekræftet ramt af sygdommen, er indonesiske statsborgere på henholdsvis 21 og 25 år.

Besøgte sin mor

Det rumænske sundhedsministerium bekræfter, at de begge er blevet indlagt og er i behandling.

To indonesiske kvinder er blevet indlagt på et hospital i Rumænien på grund af symptomer på spedalskhed. Det er de første registrerede tilfælde af sygdommen i landet i 44 år. (Arkivfoto).

Ifølge sundhedsminister Alexandru Rogobete bør gæster, der har besøgt spaen, ikke være nervøse, da det kræver længerevarende tæt kontakt at blive smittet.

Ifølge det statslige nyhedsbureau i Rumænien har den ene af de to smittede for nylig været i Asien, hvor hun tilbragte en måned sammen med sin mor, der også er blevet indlagt med symptomer på spedalskhed.

Spabad lukket

Myndighederne har lukket spafaciliteten midlertidigt, mens sagen undersøges.

Spedalskhed, også kaldt Hansens syndrom, er en sjælden infektionssygdom, som rammer huden og store nervebundter på især arme og ben.

Uden behandling kan den forårsage langsom nedbrydelse og ødelæggelse af nerverne.

Misdannelser

De fleste, der er blevet smittet med spedalskhed, vil opleve mindre hudforandringer rundt på kroppen.

I alvorlige tilfælde kan sygdommen medføre misdannelser og store betændte områder på arme, ben og i ansigtet.

Spedalskhed kan behandles og i de fleste tilfælde helbredes, hvis den sættes ind tidligt.

Powered by Labrador CMS