Solgt for gigantbeløb

I Hongkong er den lyserøde diamant Williamson Pink Star blevet solgt til anonym køber

Udgivet Opdateret

En sjælden lyserød diamant er blevet solgt i Hongkong for næsten 58 millioner dollar - omkring 442 millioner kroner.

Det sætter dermed rekord for prisen per carat betalt for en diamant eller ædelsten solgt på en auktion.

Det oplyser auktionshuset Sotheby's.

Der er tale om diamanten Willamson Pink Star.

Anonym køber

Prisen, som en anonym køber fra Florida i USA har betalt, er mere end det dobbelte af den anslåede salgspris på 21 millioner dollar - cirka 160 millioner kroner.

Lyserøde diamanter er de mest sjældne ædelsten. 

Der er derfor stor efterspørgsel på dem på det internationale marked.

Værdi stiger i takt med vægten

Williamson Pink Star-diamanten vejer 11,15 carat. En carat svarer til 0,2 gram.

Diamanters værdi stiger, i takt med at vægten på diamanten stiger. Dog stiger værdien ikke lineært, fordi store diamantkrystaller er langt mere sjældne end små.

Styr på smykkerne

– Guldets renhed angives i karat. Det reneste er finguld, som kaldes 24 karat.

– I Danmark arbejder man primært med 18 karat, 14 karat og 8 karat.

– De fleste smykker herhjemme fremstilles af 14 karat guld. Det stemples 585, fordi 585/1000 af legeringen er rent guld. Resten kan være kobber eller platin.

– Det mest brugte til sølvsmykker er sterling sølv, som stemples med 925s, fordi 925/1000 af legeringen er rent sølv.

Kilde: Guldsmedebranchen i Danmark.

Derfor koster en diamant på eksempelvis 1 carat mere end det dobbelte af en diamant på 0,5 carat af tilsvarende kvalitet.

Den lyserøde diamant Williamson Pink Star er blevet handlet på en auktion i Hongkong for 58 millioner dollar. Billedet her er fra auktionshuset Sotheby's.
Den lyserøde diamant Williamson Pink Star er blevet handlet på en auktion i Hongkong for 58 millioner dollar. Billedet her er fra auktionshuset Sotheby's.
Powered by Labrador CMS