Søns leg med mobilen koster 7.000

Bestilte mad til et helt kompagni soldater

Udgivet Opdateret

Det gør han nok ikke igen!

Amerikanske Keith Stonehouse fra Michigan har mistet 1.000 dollars, fordi han lod sin søn lege med sin mobil kort før knægtens sengetid.

- Du får en halv time med mobilen, sagde han til den seksårige Mason.

Det blev dyrt.

Masser af mad

Da sønnen var lagt til at sove, kom der pludselig et bud med mad klokken 21 om aftenen.

Men hverken Keith eller hans kone Kristian havde bestilt noget.

Så kom der mere mad. Og en leverance mere og efter den fjerde leverance spurgte Keith, hvorfor de blev ved med at komme.

Det viste sig, at sønnen havde forvildet sig ind på en app og bestilt "tonsvis" af mad på faderens mobil.

Pommes frites og is

Der kom blandt andet pommes frites, is, rejer, salat. wraps og sandwich i flere varianter.

Den samlede regning løb op i 1.000 dollars eller næsten 7.000 kroner.

Keith besluttede sig for at tage det med et smil, og maden blev delt med folk i nabolaget.

Det varer nok lidt, inden han får lov at lege med mobilen en anden gang.
Det varer nok lidt, inden han får lov at lege med mobilen en anden gang.

 

Powered by Labrador CMS