Stor mystik om soldaters næseblod

Flere hundrede ramt

Offentliggjort

I flere år har det været lidt af et mysterium, hvorfor flere hundrede norske soldater pludselig blev ramt af næseblod, mens de aftjente værnepligten.

På kasernen i Skjold var der 150 tilfælde tilbage i 2023. Og året efter blev der meldt om yderligere 131 tilfælde, skriver VG.no.

Den norske prinsesse Ingrid Alexandra gjorde tjeneste på den ramte kaserne under det 'blodige' drama. Det er dog uklart, om hun også fik næseblod.

Efter en 18 måneders undersøgelse har Forsvarets forskningsinstitutt nu konkluderet, at kold og tør luft er hovedårsagen til næseblod. 

Øger risikoen

Luftfugtigheden i kasernene ligger ofte under 30 procent, hvilket kan øge risikoen for næseblødning. 

Forsvarets bedriftssundhedstjeneste vurderer dog, at dette ikke er skadeligt for helbredet, skriver VG.no.

Powered by Labrador CMS