Trump er sin egen værste fjende

Guds egen udsending til USA, den dømte storsvindler og seksualforbryder Donald Trump har haft travlt de seneste uger.

Venner er blevet til fjender. Fjender er blevet til venner. De svage tvunget til underkastelse. Løgn er gjort til sandhed.

Særligt fire episoder har mejslet sig ind i bevidstheden:

Da Trump forleden i sin tale til Kongressen fastslog, at USA nok skulle få fat i Grønland. Hvis ikke på den ene måde så på den anden. 

Som en anden mafiaboss lod Trump os indirekte forstå, at han blæser på andre landets suverænitet. Han tager, hvad han vil have. Om nødvendigt med rå magt. 

Akkurat som Putin.

Herefter fniste flokken af veltilfredse republikanere højlydt og lydigt. 

Det sidste var næsten det værste.

Nogle uger før dette bizarre optrin betegnede Donald Trump Ukraines præsident Zelinsky som en diktator og beskyldte Ukraine for at være aggressoren  i den tre år lange krig. 

Senere kunne Trump åbenbart ikke selv huske noget om diktator-snakken:

'Har jeg sagt det?' 

Så kan det næsten ikke blive mere ynkeligt.

Så var der det pinlige, offentlige møde i det ovale værelse mellem de Zelinsky og Trump, som endte med, at Trump blot konstaterede, at 'det bliver godt fjernsyn'.

Nå, ja. Fjernsyn blev det da til. Smertefuldt tillige.

Og endelig måtte man tage sig til hovedet, da vicepræsident  J.D. Vance besøgte München og  i stærke vendinger kritiserede Europas manglende demokrati og mangel på ytringsfrihed. Samtidig sad hans egen præsident og blæste dekreter ud til højre og venstre, hvoraf flere givetvis direkte er i strid med den amerikanske forfatning. 

Og da et stort nyhedsbureau nægtede at ændre navnet på Den Mexicanske Golf, blev det udelukket fra presse-briefinger i det ovale værelse. 

Så langt strakte ytringsfriheden sig i verdens mægtigste land.

De fire episoder viser med al tydelig, at der overhovedet ikke er rationale i Donald Trumps handlinger.

Klogt lederskab er blevet afløst af uvidenhed, hævntørst, ondskab , ydmygelse og et magtbegær, hvor den stærke pr. definition har  hele retten på sin side. 

USA har naturligvis lov til at stoppe med at betale til krigen i Ukraine - trods løfter om det modsatte. Men når man afblæser al allerede bevilget militær hjælp fra den ene dag til den anden, så er det uværdig kynisme i højeste potens.

Hertil kommer, at der nu også er slukket for militære efterretninger til Ukraine med det resultat, at landet blandt andet får sværere ved at beskytte sin civile befolkning mod russiske missilangreb.

Putins myrderier på uskyldige kvinder og børn kan således fortsætte med øget effektivitet.

På intet tidspunkt har Trump stillet krav til eller ydmyget Rusland og Putin, selv om der burde være nok at tage fat på. Putin er dog nutidens største krigsforbryder og af samme grund efterlyst i store dele af verden.

Donald Trump har al mulig grund til at være irriteret over, at der stadig er lande i Europa, som ikke bidrager til NATO i det omfang, de er forpligtet til. 

De europæiske ledere har i årevis snorksovet og ladet USA trække en urimelig stor del af læsset. Men hvorfor lade vreden ramme Ukraine?

EU har verdens tredjestørste økonomi efterfulgt af USA og Kina.  Økonomisk og militært er Europa da også  Rusland langt overlegen på den lange bane.

Fejlen er desværre, at det militære sammenhold aldrig er blevet koordineret i Europa. I stedet er landene blevet sovset ind i ligegyldige bureaukratiske tiltag.

Nu må Europa til at stå på egne ben - og det kan vi også, hvis politikerne får prioriteret indsatsen, står ubrydeligt sammen og handlet lynhurtigt.

Trump er så skrigende naiv, at han tror, at han sikrer freden ved at tvinge Ukraine til underkastelse.  Endnu værre er, at han stoler på Putin.

Akkurat ligesom han i al sin bedrevidenhed tror, at han gavner USA med toldmure. 

Der er sådan set kun en ringe trøst i sigte: 

Diktatorer som Donald Trump begår altid den samme fejl. De omgiver sig med rygklappere i stedet for kompetente rådgivere. 

Lige nu bliver Trump hyldet for alle de tiltag, han har gang i. Til højre og til venstre. Intet undgår den mægtigste mands blik.

Men op til Midtvejsvalget i USA om godt to år vil Trump  blive  bedømt af vælgerne på, hvad han har opnået. 

Ikke hvad han har sat i gang. Ikke hvad han har talt om. 

Trump blev valgt på primært tre emner: Et stop for ulovlig immigration, lavere priser på fødevarer og lavere renter.

Han skal nok levere på ulovlig indvandring. Men vælgerne vil  ifølge verdens førende økonomer opleve en stigende inflation og måske ligefrem en recession i landet som følge af  Trumps økonomiske politisk.

Allerede nu styrtbløder det amerikanske aktiemarked.  De første tegn på stigende inflation har vist sig. Renten vil ikke blive sat ned foreløbig.

De mange uvildige vælgere, som lod sig besnære af narcissistens talegaver, vil sidde skuffede og forgældede tilbage i et i mere og mere isoleret USA. 

På det tidspunkt vil fniseriet i Kongressen være ophørt.

Lad os håbe det...