Trump truer igen

BBC's generaldirektør gik søndag af efter kritik af blandt andet en BBC-dokumentar om Donald Trump

Offentliggjort Sidst opdateret

BBC har modtaget et brev fra USA's præsident, Donald Trump, hvor han truer med at sagsøge den britiske public service-udbyder.

Det skriver BBC selv, der uddyber, at man har modtaget brevet - men endnu ikke besvaret det.

Meldingen kommer, efter at BBC's generaldirektør, Tim Davie, søndag gik af efter kritik om blandt andet en BBC-dokumentar om den amerikanske præsident. Dokumentaren beskyldes for at "vildlede seere".

Er uklart

Det er uklart, hvornår Trump skulle have sendt brevet med truslen om en retssag.

Donald Trump truer med retssag.

I dokumentaren "Trump: En chance til?", som blev sendt en uge før det amerikanske præsidentvalg i 2024, blev en tale fra Donald Trump klippet sammen på en måde, så det virkede som om, at han direkte opfordrede til urolighederne ved Capitol Hill i 2021. Det skriver The Guardian.

Blev udeladt

Derudover blev den del af talen, hvor Trump understreger, at han vil have sine støtter til "fredeligt og patriotisk" at lade deres stemmer blive hørt, heller ikke inkluderet i dokumentaren.

Powered by Labrador CMS