TV-mor død: Ramt af aggressiv brystkræft

Hun døde i sit eget hjem søndag morgen med familien omkring sig

Udgivet

Den amerikanske tv-stjerne Suzanne Somers  er død.

Hun døde søndag morgen i sit hjem omgivet af familien.

Suzanne Somers blev 76 år gammel.

- Suzanne Somers døde fredeligt i sit eget hjem tidligt om morgenen den 15. oktober. Hun overlevede en aggressiv form for brystkræft i over 23 år, siger familien i en erklæring ifølge magasinet People.

- Suzanne var omgivet af sin kærlige mand Alan, sin søn Bruce og sin nærmeste familie, lyder det videre.

'Hænderne fulde'-mor

Suzanne Somers er blandt andet kendt fra tv-serien "Step By Step", der på dansk hedder 'Hænderne Fulde'.

Serien blev også sendt på dansk tv i 1990'erne.

Skulle fejre fødselsdag

Da Suzanne Somers døde var familien samlet for at fejre hendes fødselsdag, den 16. oktober.

Familien holder en privat begravelse i næste uge, derefter afholdes der en mindehøjtidelighed for Sommers i november, hedder det videre i udtalelsen.

Suzanne Somers, der herhjemme blandt andet er kendt som moren i tv-serien 'Hænderne Fulde' er død, 76 år gammel

Aggressiv brystkræft

Suzanne Somers blev i 2000 diagnosticeret med brystkræft. I august i år fortalte hun, at hun igen havde udviklet brystkræft.

- I ny og næ dukker den op igen, og jeg bliver ved med at vælte den ned. Jeg har brugt de bedste alternative og konventionelle behandlinger for at bekæmpe det. Dette er ikke nyt område for mig. Jeg ved, hvordan jeg skal tage mit kampudstyr på, og jeg er en fighter,” sagde hun i august.

Powered by Labrador CMS