Flåter med farlig virus lukker dansk legeplads

Der er fundet flåter med TBE-virus i et område omkring en naturlegeplads i Nordsjælland. Den lukkes nu.

Tæge eller flåt? De to betegnelser bliver ofte blandet sammen, men der er faktisk tale om to artsgrupper, der er meget forskellige. bliver ofte blandet. KLIK IGENNEM GALLERIET OG SE FORSKELLEN. På dette billede ses en skovflåt. Arkivfoto.

Udgivet Opdateret

Myndighederne har lukket en naturlegeplads i Tisvilde Hegn i Nordsjælland, efter at der er fundet flåter med TBE-virus i området.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Flåterne kan smitte med sygdommen Centraleuropæisk hjernebetændelse.

– Vi kan konkludere, at risikoen for at blive bidt af en flåt med TBE stadig er usædvanlig høj i området, der grænser op til naturlegepladsen, siger René Bødker, seniorforsker på Københavns Universitet.

Sidste sommer blev fire personer formodet smittet i skovområdet omkring Tisvilde Hegn og Vinderød – heraf to ved naturlegepladsen.

Det fik i efteråret forskere fra Københavns Universitet og SSI til at samle flåter ind, hvor der blev påvist TBE-virus i små flåtnymfer.

En indsamling i maj viste – ikke overraskende – at der nu ikke blot er TBE-virus i nye flåtnymfer, men også i de voksne. Derfor lukkes legepladsen.

Afgrænset område

Ifølge SSI er der tale om et afgrænset område med virusinficerede flåter.

Der kan dog være risiko for smitte i andre områder, og det undersøges derfor nu, om der er flere.

– Personer, som færdes jævnligt i og omkring Tisvilde Hegn, især uden for stier i skov og krat, bør derfor være meget opmærksomme på at beskytte sig mod flåtbid, siger René Bødker.

I Danmark er de fleste smittetilfælde ifølge SSI på Bornholm, hvor der registreres to til fire tilfældet om året.

Forskerne ved endnu ikke, hvordan TBE har spredt sig. Det kan for eksempel være ved inficerede flåter på trækfugle fra Norden.

Kan udvikle sig til hjernebetændelse

Ved smitte af TBE får cirka hver fjerde “sommerinfluenza”, hvor igen hver fjerde af disse udvikler sig til hjernebetændelse.

Man kan også risikere følgevirkninger som lammelser af armen, påvirkning af hjernen og indlæringsvanskeligheder.

Det sker ifølge SSI for omkring en tredjedel af dem, der indlægges med sygdommen.

Naturlegepladsen skal nu flyttes et sted hen uden flåter med TBE-virus.

Flåter

  • Flåten lever i skov- og naturområder. Men den findes også i haver og parker.
  • Sæsonen for flåtbid er fra maj til oktober.
  • Flåten er den næststørste overfører af smitsomme sygdomme og overgås kun af moskitoer.
  • Flåten kan overføre sygdomme som borrelia og centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE).
  • Risikoen for overførelse af sygdommen er størst, hvis flåten får lov at sidde på huden i mere end 24 timer.
  • Flåten kaldes ofte fejlagtigt for en tæge. Men den er mere i familie med edderkoppen.
  • I skovområder er det klogt at klæde sig fornuftigt med for eksempel lukkede sko og bagefter tjekke sig grundigt for flåter.
  • Flåter skal fjernes så hurtigt som muligt og bedst med en pincet.
  • En rød ring i løbet af nogle dage omkring biddet kan være tegn på borrelia-infektion og kræver lægebesøg.
  • Normalt behandles flåtbid let med antibiotika. Men ellers kan bakterien vandre videre til nervesystemet og føre til alvorlig sygdom og invaliditet.

Kilder: Ritzau, Wikipedia og Statens Serum Institut.

Hvornår skal man søge læge efter flåtbid

I galleriet ovenfor kan du blive klogere på, hvordan du kender forskel på tæger og flåter.

Powered by Labrador CMS