To danskere hårdt kvæstet i Autobahn-ulykke

Arkivfoto: Colourbox
Udgivet Opdateret

I personbil kørte danskere op bag i en forankørende lastvogn. Ulykken er sket i det nordlige Tyskland.

To danskere er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke i Nordtyskland tirsdag formiddag.

De forulykkede er en mand og en kvinde på henholdsvis 50 og 53 år, skriver ekstrabladet.dk.

Ulykken er sket på motorvejen mellem Lübeck og Bad Segenberg.

I en personbil kørte parret ind i en forankørende lastvogn.

De to måtte skæres fri og blev straks kørt til hospitalet.

Udenrigsministeriet bekræfter overfor ekstrabladet.dk, at de to er hårdt kvæstede.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS