Bryder sammen under tale

Spanske eksdronning Sofia lod følelserne få frit spil

Det var med spanske eksdronning Sofia blandt talerne, da en nær ven af hende, professor Emilio Lora-Tamayo, fredag blev udnævnt til æresrektor ved Camilo José Cela universitetet i Madrid.

De to har ifølge El Mundo ved flere lejligheder arbejdet sammen omkring videnskabelige projekter, blandt andet i Doñana nationalpark og vildmarksreservat i det sydvestlige Spanien, og derigennem udviklet et varmt venskab.

Tydelig bevæget

Og det var en tydelig bevæget eksdronning, der talte til Emilio Lora-Tamayo, der er bundet til en kørestol på grund af svær sygdom.

- Jeg vil aldrig glemme de øjeblikke, vi har tilbragt sammen i Doñana-reservatet. Det var vidunderlige dage. Mange tak, fordi du inviterede mig, sagde eksdronning Sofia og brød så ud i tårer. 

Holdt hans hånd

Deres tætte bånd blev også bekræftet efter udnævnelsen.

Eksdronningen holdt Emilio Lora-Tamayos hånd i sin, da de forlod salen.  

Dronning Sofia lader følelserne få frit spil under sin tale til Emilio Lora-Tamayo.
Eksdronningen og Emilio Lora-Tamayo forlader salen hånd i hånd efter udnævnelsen.
Powered by Labrador CMS