Debut til Benedikte

Det var prinsessen, der tog imod, da Marie Bjerre torsdag blev præsenteret som ny minister

Dronning Margrethe er taget på juleferie og kronprins Frederik har været til klimatopmødet COP28 i Dubai.

Derfor er det prinsesse Benedikte, der de seneste dage har været Danmarks rigsforstander. 

For første gang

Det er langt fra første gang, hun har fungeret i den position, men denne gang har alligevel ifølge Billed Bladet budt på en debut for hende.

For første gang i jobbet, var det nemlig hende, som tog imod på Amalienborg, da der torsdag skulle præsenteres en ny minister.

Venstres Marie Bjerre

Helt præcis Venstres Marie Bjerre, der, efter hun blev frataget jobbet for kun to uger siden, igen er blevet indsat som Digitaliserings- og ligestillingsminister.

Det sker efter Mia Wagner af helbredsmæssige årsager har valgt at trække sig fra posten.

Det var debut for prinsesse Benedikte, da hun i sin egenskab af fungerende Rigsforstander torsdag tog imod på Amalienborg, i forbindelse med, at Marie Bjerre blev præsenteret som ny Digitaliserings- og ligestillingsminister.
Powered by Labrador CMS