Det er helt op til Frederik

"Gud bevare Danmark" blev introduceret i nytårstale i 1909. Historiker forventer, at ny konge bevarer bønnen

Udgivet

Det er fuldstændig op til den kommende Kong Frederik 10. selv, om han næste år vil gå i sin mors fodspor og slutte sin første nytårstale med den velkendte bøn "Gud bevare Danmark".

Står ingen steder skrevet

For det står ingen steder skrevet, at nytårstalen skal slutte på den måde.

Og det kan heller ikke siges med sikkerhed, hvorfor Frederik 8. som den første introducerede formuleringen i sin nytårstale i 1909.

Tror han gør det

Det fortæller kongehuskender Lars Hovbakke Sørensen, der dog forventer, at traditionen fortsætter.

- Der er ingen, der siger, at han skal fortsætte med det.

- Men der er ret stor sandsynlighed for, at han vil fortsætte med den her formulering eller en lignende formulering, eftersom både hans mor og morfar gjorde det i deres nytårstaler, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Det er fuldstændig op til Frederik om han vil træde i sin mors fodspor, når det gælder hans første nytårstale

Kun sket to gange

På nær to nytårstaler har dronning Margrethe altid afsluttet med "Gud bevare Danmark", forklarer historikeren.

I 2020 under coronapandemien og i hendes sidste nytårstale søndag brugte dronningen en anden variation af bønnen, hvor hun også sagde "Gud bevare jer allesammen".

Den formulering kunne kronprins Frederik vælge for at have en "mere moderne formulering", siger Lars Hovbakke Sørensen.

En nøje sammenhæng

Under Christian 10. var "Gud bevare Danmark" ikke en del af nytårstalen, hvorefter Frederik 9. genintroducerede bønnen, som dronning Margrethe fastholdt, da hun holdt sin første nytårstale i 1972.

Lars Hovbakke Sørensen mener, at der er en "nøje sammenhæng" mellem introduktionen af "Gud bevare Danmark" i 1909 af Frederik 8., og at aviserne begyndte at referere talen.

- Det er ikke noget tilfælde, at den formulering kom ind, netop da den begyndte at blive mere udbredt til hele befolkningen, siger han.

Første gang i 1958

Dengang blev talen holdt 1. januar ved nytårstaflet og ikke på årets sidste dag, som vi kender det i dag.

I 1941 blev nytårstalen første gang radiotransmitteret, mens den fra 1958 er blevet tv-transmitteret.

Dronning Margrethe meddelte i sin nytårstale 31. december, at hun abdicerer 14. januar, hvor kronprins Frederik overtager tronen.

Powered by Labrador CMS