65 rotter på tre timer

Den lille ø Hov Røn ved Jyllands østkyst er på få år blevet lidt af en rotterede, og det er skidt, for den fredede ø er hjemsted for edderfugle, og rotterne er ved at æde sig gennem fuglenes æg

Lørdag blev der jagtet rotter på Hov Røn. Masser af rotter.
Lørdag blev der jagtet rotter på Hov Røn. Masser af rotter.
Udgivet Opdateret

Citathistorie: TV2 Østjylland

Syv mand og næsten lige så mange hunde gik lørdag i krig. 

Udrustet med hunde og spader gik de til kamp mod de væsener, der har invaderet Hov Røn ved Hou.

Der er tale om en invasion af rotter, og det er skidt, for øen som primært består af strand, er fredet og hjem for masser af edderfugle, men rotterne æder fuglenes æg, så der på sigt snarere bliver tale om en rotte- og ikke en fuglekoloni.

- Rotterne her spiser rigtig mange æg, så vi prøver at få udryddet rotterne, så der bliver flere æg og flere ællinger, forklarer jæger og i dagens anledning rottefænger Erik Hviid fra Hou Strandjagtforening.

Vendt tilbage

Rotter var også et problem på Hov Røn i 1950’erne, men dengang blev de udryddet. 

Alligevel er de kommet tilbage til Hov Røn.

- For en tre års tid siden må der være kommet et kadaver eller andet i land med rotter i, og når et rottepar kan få 900 unger på et år, går det altså stærkt, siger Erik Hviid, som igen er taget til Hov Røn.

- Vi startede sidste år med at tage rotterne herude, og det er så eksploderet i år.

Der må ikke bruges gift og geværer, da Hov Røn er fredet, og derfor må de lokale jægere i aktion, hvis de vil rotteplagen til livs.

Efter tre timer på øen i dag, lå resultatet linet op på stranden: 65 døde rotter.

Erik Hviid fra Hou Strandjagtforening deltog lørdag i rottejagten.
Erik Hviid fra Hou Strandjagtforening deltog lørdag i rottejagten.
Der var fart på, mår hundene jagtede rotterne henover øen.
Der var fart på, mår hundene jagtede rotterne henover øen.
Powered by Labrador CMS