750 millioner i puljen i aften

To gange er de endt i Danmark

Offentliggjort

I aften er første gang i år, at puljen i Eurojackpot er oppe på sin maksimale størrelse.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Så spiller du med i aften og vinder førstepræmien alene, så bliver du 3/4 milliardær.

750 millioner kroner efter skat ryger der ind på din konto - rare penge at have sidst på måneden.

To tidligere danske vindere

Det er sket to gange i Eurojackpots historie, at en dansker er løbet med de magiske 750 millioner.

Den ene kupon blev købt i Meny i Blåvand, mens den anden blev langet over disken i 7-Eleven på Trianglen på Østerbro i København.

- Det er jo helt vildt, at vores lille land har været så heldige at vinde den store max-pulje TO gange. Ufatteligt! Vi turde næsten ikke tro på det, da det skete første gang for et par år siden.

- Og da det sidste år skete for anden gang, var det jo bare endnu mere utroligt, men… det ER jo helt tilfældigt, hvor præmien lander næste gang. Dermed er der jo ikke noget til hinder for, at vi i lille Danmark kan gå hen og lave et vaskeægte Eurojackpot-hattrick. Vi krydser i hvert fald fingre for det,” siger Malene Mølgaard, der er adm. direktør hos Danske Lotteri Spil.

Man kan spille med om gigant-gevinsten indtil kl. 19.00 tirsdag aften.

Powered by Labrador CMS