Mangler to millionærer: Her er kuponerne købt
Danske Spil har endnu ikke talt med dem
Julen har været ekstra travl hos Danske Spil, hvor der fortsat mangler at blive fundet to nybagte millionærer efter den seneste trækning i Eurojackpot.
Fredag den 2. juledag bød nemlig på store danske gevinster, da hele to kuponer udløste præmier i millionklassen.
Den største gevinst gik til en spiller fra Syddjurs Kommune.
6.040.095 kroner
Her ramte kuponen fem rigtige vindertal og ét stjernetal, hvilket udløser en andenpræmie på intet mindre end 6.040.095 kroner.
En gevinst, der for alvor kan sætte sit præg på det nye år.
Også en anden dansker kan se frem til et markant beløb.
Har ikke talt med dem
Med fem rigtige vindertal, men uden stjernetal, sikrede kuponen en tredjepræmie på 3.406.346 kroner. Spørgsmålet er dog, om vinderen overhovedet er klar over det endnu.
Ifølge Danske Spil er der nemlig endnu ikke opnået kontakt til nogen af de to heldige vindere.
Tjek kuponen
Særligt én kupon bør derfor tjekkes ekstra grundigt. Den er købt på OK Plus i Slimminge mellem Køge og Ringsted, og kan vise sig at være flere millioner kroner værd.
Danske Spil opfordrer alle, der har spillet Eurojackpot, til at gennemgå deres kuponer én ekstra gang.