Afliver hangorilla efter alvorlig sygdom

Dansk zoo er i sorg

Udgivet

Givskud Zoo har mistet sin store hangorilla, sølvryggen Kipenzi efter alvorlig sygdom.

Parken har været nødsaget til at aflive ham.

Det skriver Givskud Zoo i en pressemeddelelse.

- At aflive ham var en rigtig trist, men nødvendig beslutning. Kipenzi var særdeles vigtig i vores arbejde med at styrke arten, en god flokleder hos gorillaerne, og et afholdt dyr hos de ansatte, så at vi nu ikke længere har ham, berører os alle, fortæller dyrlæge i Givskud Zoo, Ditte-Mari Sandgreen.

Kipenzi var den eneste voksne hangorilla i flokken, der efter hans død består af tre hunner og to fireårige unger.

Givskud Zoo's store hangorilla, sølvryggen Kipenzi, er blevet aflivet efter alvorlig sygdom.
Powered by Labrador CMS