Belastet barndom kan ende med tidlig død

Et nyt stort dansk studie med data fra 1,2 millioner danske børn viser, at fattigdom og familiære belastninger i barndommen er med til at forklare social ulighed i tidlig dø

Et nyt studie viser sammenhæng mellem blandt andet fattigdom og tidligere død.
Et nyt studie viser sammenhæng mellem blandt andet fattigdom og tidligere død.

Citathistorie: Dagbladet Information

Det er kendt viden, at børn af forældre med mindre end ti års skolegang har større risiko for at dø i deres tidlige voksenliv. 

De typiske årsager er ulykker, selvmord og kræft.

Men forskerne har manglet svaret på det afgørende spørgsmål: Hvorfor påvirker forældres uddannelsesniveau, hvor længe man lever?

Det giver et nyt studie fra Københavns Universitet nu en del af forklaringen på. Studiet, der er udgivet i tidsskriftet The Lancet Public Health, viser, at økonomiske og familiære belastninger i barndommen kan forklare store dele af sammenhængen mellem forældres uddannelsesniveau og tidlig død.

1,2 millioner børn

Leonie K. Elsenburg, som er postdoc og medforfatter på studiet, fortæller, at forskerne har undersøgt data fra over 1,2 millioner børn født i Danmark i perioden 1980 til 2001.

- Vores forskning viser, at næsten 50 procent af sammenhængen mellem forældres uddannelsesniveau og dødelighed kan forklares af graden af belastning i barndommen. Det er en meget stærk sammenhæng, siger hun.

Delt i tre

I studiet har forskerne delt belastning i barndommen fra 0 til 16 år op i tre dimensioner: Økonomisk afsavn, tab eller trusler om tab i familien samt familiedynamikker, der blandt andet dækker over, om forældrene er ramt af psykiske lidelser eller misbrug.

Leonie K. Elsenburg fortæller, at forskerne kunne se, at eksempelvis 74 procent af børn med forældre, der har lav uddannelse, oplevede det man kan kalde "middel til hårdt belastet barndom", om at det medfører en større risiko for at dø, inden de fylder 39 år. Det samme gør sig kun gældende for 30 procent af børn hvis forældre har et højt uddannelsesniveau.

- Det er en ret markant forskel, siger hun til.

Relevant studie

Pernille Tanggaard Andersen, som er professor i sundhedsfremme og sundhedssociologi på Syddansk Universitet og ikke er en del af det nye studie, mener, at studiet er meget relevant og grundigt udført.

- Dokumentationen i det her studie er stærk, og det er med til at slå fast, hvor afgørende barndommen er for sundheden hele livet. Det viser, at man virkelig kan gøre en forskel for de mest udsatte og deres sundhed og dødelighed ved at sætte ind tidligt i deres liv, siger hun til Information.

Powered by Labrador CMS