DMI advarer: Pas på 

Adskillige områder bliver ramt, mens der er udsigt til weekend med julefrokoster

Udgivet Opdateret

Der er udsigt til mere sne og glatte veje, lyder det fra Danmarks Meteorologisk Institut, DMI. 

Det betyder også, at DMI sender et varsel ud.

Pas på

- Julefrokostsæsonen er i gang, og julestemningen er i top. Danmark er dækket af sne, så selv Andreas Mogensen kommer i julehumør, når han kigger ned på os, lyder det i den seneste muntre opdatering fra instituttet, som dog også advarer. 

-  Pas på de glatte veje når i skal hjem fra julefrokosten, lyder det på det sociale medie X. 

Flere steder udsat

Der er mere kold luft på vej mod Danmark, og det kan give snebyger. 

- Det betyder, at især Østjylland, Fyn og Vest- og Nordsjælland er udsat, men også den nordlige del af Jylland og Bornholm kan få spredte snebyger, skriver DMI. 

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, statens center for vejrtjeneste og -forskning, grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske/lex.dk

Powered by Labrador CMS