DMI: Flere skybrud og torden på vej

Søndag kan gå hen og blive en ret vild dag

Udgivet Opdateret

Flere steder i Danmark blev hårdt ramt af skybrud, kraftig regn og torden lørdag.

Og det er ikke slut endnu.

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har lørdag aften udsendt endnu et risikovarsel - gældende for hele landet.

Det gælder for søndag og kan ifølge DMI give lokale skybrud med op til 25 mm på 30 minutter samt torden.

Risikovarslet gælder hele Danmark med undtagelse af Bornholm søndag mellem klokken 14 og 23.

DMI har sendt varsel ud for stort set hele Danmark - med undtagelse af Bornholm. Varslet gælder fra klokken 14 til klokken 23 søndag.
har sendt varsel ud for stort set hele Danmark - med undtagelse af Bornholm. Varslet gælder fra klokken 14 til klokken 23 søndag.DMI

Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er statens center for vejrtjeneste og -forskning, som er grundlagt i 1872.

DMI’s største afdeling er vejrtjenesten, som udarbejder vejrudsigter for Danmark, Færøerne og Grønland med tilliggende farvande.

Vejrtjenesten forsyner også den civile og militære luftfart med meteorologiske oplysninger.

Observationsafdelingen indsamler data fra et tæt net af meteorologiske stationer og fra vejrsatellitterne.

Forskningsafdelingen udvikler numeriske modeller til forbedring af vejrudsigterne og forsker blandt andet i ozonforholdene i den øvre atmosfære.

DMI er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Du kan se DMIs hjemmeside her

Kilde: Den Store Danske
Powered by Labrador CMS