DMI: Op til 30 mm

Eksplosiv atmosfære giver risiko for skybrud mandag - DMI udvider varsel

Udgivet Opdateret

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har mandag formiddag udvidet varslet om skybrud.

Tidligere var det kun over den centrale del af Jylland, der var et ægte varsel for, mens der for resten af Danmark kun var lavet en såkaldt risikomelding.

Men nu er skybrudsvarslet rykket ind over Fyn og Sjælland også.

30 mm på 30 minutter

Det er mandag i tidsrummet fra klokken 13 til klokken 18, der er risiko for skybrud over Danmark.

Der kan ifølge DMI komme op til 30 mm på bare 30 minutter.

Skybrudsvarslet er af DMI blevet kategoriseret som 'Farligt vejr'.

Det er i den centrale del af Jylland, Fyn og Nordvestsjælland, der er udsendt et decideret varsel for. For resten af Danmark er der kun udsendt en risikomelding.
Det er i den centrale del af Jylland, Fyn og Nordvestsjælland, der er udsendt et decideret varsel for. For resten af Danmark er der kun udsendt en risikomelding.

Hvad er et skybrud?

I Danmark definerer vi skybrud som en nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder.

Store mængder nedbør på kort tid kommer næsten altid i forbindelse med byger. Og byger er næsten per definition lokale. Og for øvrigt næsten umulige at forudsige præcist. Det har indflydelse på varslingen.

Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Powered by Labrador CMS