32-årig fængslet i uhyggelig sag
Ung kvinde blev alvorligt tilskadekommen, men uden for livsfare efter at være blevet stukket med kniv i halsen
En 32-årig mand med bopæl i Hedensted Kommune sigtes for forsøg på at dræbe en 19-årig kvinde på Klakringvej i Juelsminde fredag.
Han varetægtsfængsles i fire uger, har en dommer afgjort lørdag ved Retten i Horsens.
Intet om relation
Annonce
Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Thomas Kiær til Ritzau.
Politiet vil ikke oplyse, om de to har en relation til hinanden.
Stukket i halsen
Annonce
- Manden er sigtet for forsøg på manddrab ved at have overfaldet og stukket en 19-årig kvinde i halsen med en kniv på Klakringvej i Juelsminde, skrev politiet om sigtelsen tidligere lørdag.
Den 32-årige blev anholdt fredag kort før klokken 12, kort tid efter at anmeldelsen indløb 11.42.
Knivoverfaldet efterlod kvinden alvorligt tilskadekommen, men hun er uden for livsfare.