Ny lov: Skal koste kørekortet
Reglerne blev indført i 2021. Nu skal flere miste kørekortet, mener regeringen
Flere bilister, som gør sig skyldige i såkaldt vanvidskørsel, skal i fremtiden frakendes kørekortet.
Det mener regeringen, som lægger op til at stramme reglerne med et nyt lovforslag. Det skriver Jyllands-Posten.
Uanset promille
Ifølge lovforslaget skal alle narko- og spiritusbilister, som bliver dømt for uagtsomt manddrab, som udgangspunkt frakendes førerretten i tre år.
Det gælder uanset størrelsen af promillen eller mængden af alkohol i blodet.
I forlængelse af andet
Det samme skal ifølge lovforslaget gøre sig gældende for trafikulykker med alvorligt tilskadekomne.
Lovforslaget kommer i forlængelse af et andet lovforslag, der skulle hæve strafferammen for trafikdrab.
Det kan man læse i Transportministeriets lovforslag, som tidligere på ugen blev sendt i høring.
I tre år
Transportminister Thomas Danielsen (V) lægger også op til, at særlig hensynsløs kørsel fremover også skal koste kørekortet i mindst tre år.
Loven om den såkaldte vanvidsbilisme blev indført i 2021.
Lovgivningen gav politiet mulighed for at beslaglægge et køretøj, hvis de mistænker, at en fører har gjort sig skyldig i en af en række lovovertrædelser.
Særligt hensyn
Det er blandt andet kørsel, der resulterer i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, særligt hensynsløs kørsel og kørsel med mindst 200 kilometer i timen uanset hastighedsgrænsen.