DMI: Pas på her kan vejene være glatte

Dele af Danmark vågner op til kulde og tåge

Udgivet Opdateret

Bilister i den sydlige del af Danmark - det vil sige Sønderjylland og den sydlige del af Fyn og Sjælland - vågner onsdag morgen op til kulde og stedvis tåge og diset vejr.

- Der vil være glatte veje i den del af landet efter en kold nat, siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, Mille Jensen, til Newsbreak.dk.

Tågen letter en smule i løbet af dagen.

- Igen er det den sydlige del af landet og Bornholm, hvor det bliver mest markant, og her kan man være heldig med solstrejf i løbet af formiddagen - lidt senere på Bornholm, siger Mille Jensen.

Regn på vej

Det holder tørt hele onsdag, hvor det overvejende bliver gråt i landet som helhed.

Natten til torsdag trænger en koldfront sig på.

- Den vil give lidt regn over Jylland og Fyn, men det er noget nær det vildeste, vi kan svinge os op til siger Mille Jensen til Newsbreak.dk. 

Der falder ingen sne, men vejene kan være glatte onsdag morgen i flere dele af landet.
Der falder ingen sne, men vejene kan være glatte onsdag morgen i flere dele af landet.
Powered by Labrador CMS