DMI: Så sjaskvådt bliver det

Det er især den vestlige del af landet som skal indstille sig på masser af regn

De vestlige egne får særdeles vådt vejr fredag.
De vestlige egne får særdeles vådt vejr fredag.
Udgivet Opdateret

Ugen lakker mod enden, og den sidste hverdag byder på vådt efterårsvejr med store mængder regn - i hvert fald til én del af Danmark - og blæst. Sådan lyder meldingen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). 

- Vejret bliver skyet og regnfuldt i den vestlige del af Danmark, imens det i de østlige egne ikke vil regne lige så meget. Østpå kan man se frem til, at solen vil bryde gennem skyerne i perioder, fortæller Lars Henriksen, der er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk. 

Der er stor forskel på, hvor meget regn, der vil falde, alt efter om man bor vestpå eller østpå.

- I den sydøstlige del af landet vil der kun falde 1-3 millimeter, imens man i den vestlige og nordlige del kan forvente 15-23 millimeter og helt op mod 30 millimeter regn.

Sådan bliver weekendvejret

Derudover bliver vejret blæsende fredag. Vi får jævn til hård vind fra sydlig retning, og visse steder kan man opleve kraftige vindstød. 

Temperaturerne kommer til at ligge mellem 12-15 grader. 

Weekendvejret bliver ustadigt. Der er både udsigt til lidt eller nogen sol, byger, mere udbredt regn og blæsende vejr.

Powered by Labrador CMS