Død med snusdåse galt i halsen

Der var ikke noget at gøre

Offentliggjort

En af de største hjorte i Dyrehaven i Aarhus måtte i weekenden aflives.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Det flotte dyr måtte aflives på grund af menneskelig dumhed.

Hjorten havde fået en henkastet snusdåse galt i halsen.

Kunne ikke spise

Da dyrehavens personale midt i sidste uge blev opmærksom på, at hjorten havde problemer, prøvede de at indfange den - men forgæves, den slap væk.

I stedet blev hjorten holdt under observation.

Hjorten savlede og kunne ikke tage føde til sig på grund af snusdåsen i halsen, så den blev stadig mere afkræftet.

- Tankeløst

Man frygtede ligeledes, at hjorten kunne have slugt noget snus og var blevet nikotinforgiftet.

Så i weekenden måtte dyret aflives for at gøre en ende på hjortens pinsler.

- Det er tankeløst, at folk smider sådan noget inde ved dyrene. Det burde ikke kunne ske, men det sker desværre både her og ude i naturen, siger Kristian Bjerreskov, der er ansvarlig for Dyrehaven i Aarhus, til TV 2 Østjylland.

Powered by Labrador CMS